Tanker

Tanker

Gravko/Blog

Bloggen er en del af gravko.com

Endelige Verdener

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Thu, January 12, 2017 15:20:57
Tanker giver igen ordet til favoritgæstebloggeren Henning Andersen:

"
Overskriften henviser ikke til den – efterhånden – ret småtskårne indenrigs-, udenrigs- samt storpolitik, vi i disse år er henvist til at bivåne, samt tvungne til at eksistere under. Jeg nøjes med ”eksisterer”, eftersom udtrykket ”lever under” er at stramme den. Kunne ellers være en mulighed, medmindre man medtænker de fantasi-forladte, og generelt perspektivløse stympere, der kalder sig politikere, økonomer, præsidenter eller eksperter.
Men nej – lige den diskussion vil vi holde højt stramt tilbage, som Peter Larsen siger, og i stedet give os i kast med emnet for dagens forelæsning. Finite verdener i litteraturen – og jeg tænker naturligvis på science fiction-litteraturen. Surprise!

Men vi skal lige rundt om nogle emner af anden herkomst. Se, nu kan jeg jo ikke vide, hvor mange derude der er bevidste om, at ideen om ”den flade Jord” (Flat Earth) er kommet vældigt – nåmmen så: ”noget” – i vælten, gennem de senere år. Men kort fortalt, så er det altså sådan at Jorden er ”flak som a pan’kaw” og både Solen og Månen er meget tættere på, end vi har fået fortalt – og derfor også meget mindre, og svæver i et sindrigt system over pandekagen, således at døgnrytme og årstider kan få sin forklaring indenfor systemets omfangslogik.
Jeg satte en bedre mat/fysser end mig selv, til lige at regne ud hvor gammel sådan en lille sol, der postuleres, lige kan have eksisteret. Det passer meget godt med det bibel-fæhige udgangspunkt, idet han nåede til at Solens alder, i FladJords-tilfældet, ikke kunne være meget ældre ende syv-otte tusinde år. Det kan man så tænke over. Men sjovere er det, at visse FladJords-fanatikere har ideer om, der kunne være andre FladVerdener. Man kunne hér gøre sig munter, og henvise til Edwin Abbott Abotts ”Flatland”, for hvis der findes et Fladland i hans kælder, så findes der vel andre, i andre kældre. Hvilket egentlig også er dér, hvor vi skal hen. For det kunne jo tænkes, at der hinsides den Antarktiske is, der ligger som en mur om vores flade Jord, befandt sig andre FladVerdener, med andre minisole og måner. Det kunne sagtens tænkes. Og det tænkes …

Og da nu denne tanke er sået i vores hjerner og bevidsthed, så opstår – naturligvis – spørgsmålet: - hvorfor er denne viden blevet tilbageholdt? Hvem – og hvorfor – har tilbageholdt den rette forklaring på hvordan (og hvorledes) Universet I VIRKELIGHEDEN er skruet sammen. Det er den zebrastribede puddelkerne. Hvorfor må vi ikke kende sandheden?
Jeg elsker konspirationsteorier! Men vi kommer til at bruge det foregående senere. Men først til noget andet – tredje? … I’ve lost the count!

For de af os, der har spekuleret over Livet, Universet Og Alt Sådan Noget, og i øvrigt forsøgt os med en rimelig faksimile eller model af The Big Bang, er det sikkert hændt at man har spurgt sig selv: - jamen, hvad var der før? Hvad var der før Big Bang?
Spørgsmålet er absurd, om end rimeligt udfra en hverdagsbetragtning, men det er præcis hér vi kommer ind på de historier, der er hovedtemaet.
Philip Jose Farmer har i høj grad gjort udi mikro-universer. Dels er der hele World Of Tiers-serien, men i og for sig kunne man godt kalde Riverworld for et mikrokosmos. Alle – og jeg gentager ALLE – der nogensinde har levet (på Jorden) er genopstandne i en meget lang, men dog endelig, floddal. Men langt inden Farmer kom så vidt, skrev han den ret korte novelle ”Sail On … ” – der foregår på en flad Jord! OG – han skrev ”Inside/Outside”, der handler om et artificielt Helvede i det interstellare rum (man må godt tænke ”Dark City”). Og mht ”helveder” har vi jo Banks’ ”Surface Detail” og ”The Garden Of Unearthly Deligth” (jeg har glemt forfatternavnet, scusi!). Men vel – i og for sig – ogsåHullet I Nullet” af M.K. Joseph. Et vist – men anderledes – ekko kan læses i Enki Bilals ”Den Sorte Ordens Falangister”, hvor der er beredt et personligt helvede for alle de involverede, samt i sammes tegneserie ”Byen Der Ikke Eksisterede”. Men det er en anden historie.

Lukkede universer finder man også i ”Non-stop”, Brian Aldiss, og ”Captive Universe”, Harry Harrison, samt Niels E. Nielsens ”Troldmandens Sværd” og Sam J. Lundwalls ”Fängelsestaden”. Men eksklusive – som vi jo er – koncentrerer vi os hér om egentlige kosmosser (eller er det kosmi – flertal?), der er udelukkede fra omgang med resten af kosmos (hvad fanden har jeg rodet mig ud i?).
Christopher Priest skrev ”Inverted World”, der for så vidt også handler om et lukket kosmos, men ind over kommer noget med perception, idet det omgivende univers er ”helt normalt”, mens den rullende bys befolkning sanser det noget anderledes. Perspektiv-forskydning.

Det er ret interessant, at jo tættere vi kommer til de helt ”tunge” eksempler på Endelige Universer, des kortere bliver historierne. Er det nu fordi jeg er ude på tynd is, eller er det fordi forestillingen om en verdensafgrænsning er så tæt på dødsangst, at kun de færreste tør begive sig ud i det terræn?
Wall Of Darkness”, Arthur C. Clarke, beskriver en ung mands afsøgning af de ret reelle grænser, der er for det ret lille univers, han bor i. Afgrænsningen består i en topografisk egenskab ved det beskrevne univers. ”Traveller’s Rest” af David I. Masson, beskriver en soldats hjemsendelse fra en krig mod en ukendt fjende, men mange år senere er tilbage på sin post, instantly , altså en beskrivelse af en temporal egenskab ved det pågældende univers.
Er det ikke Oliver Stone, der i ”The Doors” lader Val Kilmers Jim Morrison udtale, at han ville undersøge ”The Boundaries Of Reality”. Okay, Jimbo – take five!
Frederik Pohl er afgjort ikke til Intelligent Design. Ikke desto mindre er hans ”HeeChee”-saga fundamenteret på et ”designet” univers. Det er så ikke nogen Gud der er involveret, men snarere væsener af ufattelig kompleksitet og store evner. Og der kan man jo godt tænke videre af de baner, som Arthur C. Clarke udstak med ”2001” og ”Rama”-serien, om end sidstnævnte vist mere var Gentry Lee, der fik lov til at boltre sig i Mesters navn.
Men altså: - lukkede universer.
Også en anden ”Philip” – nemlig K. Dick har givet den gas med lukkede universer. De er så oftest ”lukkede” som resultat af konspiratorisk perceptorisk deprivation (og man må godt tænke ”Matrix”). Jeg tænker navnlig på ”Ubik”, ”The Three Stigmata Of Palmer Eldrigde”, ”Eye In The Sky” og ”Time Out of Joint”.

Jeg vil slutte med en overvejelse om Big Bang, og hvorfor det er min opfattelse, at vores Univers – konkret – er lukket, bagud i tid. Hvorfor det er absurd, at spørge til et ”hvad var før Big Bang”. Spørgsmålet er sådan set reelt nok, ligesom det vil være rimeligt hvis man siger ”Okay, Vorherre skabte Verden – men hvor kommer Vorherre fra?” Begrebet hedder rekursion, og er en yndet sport blandt børn, der kan blive ved med et ”hvorfor”, indtil det går op for den adspurgte (gerne en voksen) er svarene er intet, men processen alt.
På samme måde er det, med den verdenskonstruktion Terry Pratchett præsenterer i sin DiscWorld-serie: - verden er en stor pandekage, der ligger på ryggen af fire elefanter, der står på skjoldet af en skildpadde, der er på vej til The Big Bang!
Må jeg i øvrigt – i denne sammenhæng – henvise til Staffan Westerberg og hans ”Vilse i pannkakan”?

Pratchetts kosmiske skildpadde udspringer af et rekursivt forklaringsforhold fra hinduismen – tror jeg nok – hvor guruerne håbede, at den der kom tilspørgende ville give op efter de første to-tre rekursive forklaringsmodeller. Men tillad mig også, samtidig, at påvise FlatEarth-modellen i disse sammenhænge. Men når jeg påstår – endda hårdnakket – at det i forbindelse med vores Univers er ganske absurd, at tale om noget ”før” The Big Bang, så vil jeg godt lige hive HeeChee-sagaen samt filmen ”Interstellar” ind på scenen, til forståelsens fremme.
Og selvom jeg udmærket ved, at det er en meget personlig udlægning af astrofysik, lad mig ikke desto mindre fortsætte: - det er ikke – IKKE – sådan at tiden går langsommere i nærheden af sorte huller. Tiden går som den skal – det har den altid (!) gjort, og den vil den altid(?) blive ved med! Det der sker er, at i nærheden af supertunge objekter (nej, vi taler ikke om din HumVee) bremses selv molekylærbevægelser.

På grund af tyngdekraften – hvadenten nu en uforklarlig ”energi” eller resultatet af partikler, gravitroner – nedsættes hastigheden i alle processer i initial-feltet. Det lyder lidt mumbo-jumbo, men betyder så meget som, at i det tyngdefelt, der ligger på grænsen til et sort hul, går alle processer i stå, fordi de bremses af tyngdefeltet.
Er vi med? – Vi er ikke ved at falde i søvn, vel?
Monoblokken – hele universet klemt ned til et punkt – må have haft et uovertruffent tyngdefelt. Alle processer har været sat i stå. Der har kun været et ER og et NU, foranlediget af den kolossale tyngdepåvirkning. Det er ganske tænkeligt at tiden har gået sin vante gang, men da der i perioden op til THE BIG BANG i øvrigt ikke skete en skid (pardon my russian), er det umåleligt på den materie, der var frosset i sin egen kompakthed!

Hvis man kan se det for sig.
Vi lever i et endeligt univers. Vi kan læse om endnu mindre universer. Men der ingen speciel grund til at gøre vores univers mindre, end det er i forvejen. For det er tjener kun til at gøre os mindre kosmiske. Vi stammer alle sammen fra The Big Bang – alt gør. Så selvom jeg finder de fiktive mikrouniverser fascinerende, har jeg meget svært ved at acceptere de Endelige Universer, der kolporteres gennem medier og andre fjollede FladPander.
"

Redaktøren af bloggen har illustreret denne post med det første billede, der viste sig i en googlesøgning efter tekstens nøglebegreber. Hvis det generer nogens ophavsret vil de straks blive fjernet.

Kommentarer er velkomne. Kopier dit rant, din anke, din panegyri, dit indlæg inden du forsøger at trykke på sendknappen. Systemet kører efter N-dimensionelle principper; det er aldrig til at vide hvilke konsekvenser en handling i dette univers har. Muligvis bliver de bortkomne indlæg brugt til at fodre en glemt, afskyelig, monstrøs gud i et parallelunivers. Kopier for en sikkerheds skyld.




  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post89

Nominér til Niels Klim-prisen

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Wed, November 16, 2016 10:45:10
Hvert år uddeler Niels Klim-prisen priser til de bedste science fiction-noveller, -langnoveller og -kortromaner skrevet på dansk eller oversat til dansk.
Prisen er en læserpris. Alle, der har læst nogle af novellerne kan stemme på deres favoritter.

Og nu er tiden kommet til at nominere for noveller udgivet i 2016! (Dvs historier udgivet på dansk for første gang fra 15. november 2015 til 15. november 2016)
Bloggeren Ommadawn (Lise Andreasen) har samlet en liste over samtlige værker her: http://www.ommadawn.dk/nk2016/nielsklimnominering510278.php

Man behøver ikke at have læst dem alle sammen for at nominere. I første omgang kan man stemme på alle dem, som man synes, der var nogle kvaliteter ved og håbe, at nogle andre har læst dem, man ikke selv har læst og nominerer dem, så det bliver nogenlunde retfærdigt. Hvis der er kategorier, hvor man ikke har læst en eneste fortælling, lader man bare være med at stemme i den kategori.

De fortællinger der får flest nomineringer, går så videre til anden runde. I anden runde er der højest fem fortællinger i hver kategori. De nominerede offentliggør gerne deres historier, så man får en chance for at få læst alle (eller nogen flere) af dem og dermed kan give en stemme på den historie, man synes er den bedste. - Mere om det en gang i februar i det nye år.

Hvis du vil være med til at nominere årets bedste danske sciencefictionhistorier til Niels Klim-prisen så kan du melde dig til her: http://www.ommadawn.dk/nielsklim/oprettelse.html
Det er gratis :-)

Note: Jeg har selv lige stemt og det var rigtig svært at skulle nøjes med fem historier i kategorien noveller. Der er mindst det dobbelte antal gode kandidater, synes jeg. Heldigvis må man ikke stemme på sin egen fortælling ;-)





  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post86

Fanfiktionworkshop

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Wed, March 11, 2015 11:09:14
Kom til fanfiktionworkshop! Fankulturalistas* har sat en eftermiddag af til et skrive-, læse-, snakke-arrangement på Litteraturcenteret på Godsbanen i Århus, fordi vi gerne vil dele vores fascination og interesse med andre. Jeg har flere gange på denne blog skrevet om hvor inspirerende og frisættende jeg synes fanfiktion (og andre transformative formater og genrer) er.
Hvis man er typen der KUN kan skrive midt om natten tror jeg også man kan få glæde af at komme og få vist nogle nye måder at skrive på og opleve nogle nye fælleskaber omkring skrivning.

FANFIKTIONWORKSHOP
på Litteraturcenteret

på Godsbanen i Aarhus
19. april 2015 kl 13-17 i vogn 1

Fanfiktion er tekster af alle slags, der skriver videre på kendte værker. Det er et inspirerende rum for skrivning hvor alle temaer og stilarter er tilladt. Workshoppen præsenterer og afprøver forskellige måder at skrive på og viser hvordan man kan uploade tekster i fanfiktion-samlinger. Oplev hvordan fanfiktion påskønnes med ”Kudos” og venlige kommentarer og se hvordan man finder rundt i fanfiktionssamlingernes tagging-systemer.
Alle fra 15 år er velkomne. Gratis adgang.
Arrangør: Fankulturistas

*Fankulturalistas
er fire mennesker som interesserer sig for fankultur - at forske i fankultur - at bidrage til fankultur - at være fælles om fankultur.

Anne Petersen, cand.mag., underviser på VIA i Randers, forfatter til bogen Fankultur og fanfiktion. Fokus på fanfiktion som udviklings- og læringsredskab.

Thessa Jensen, lektor i interaktive digitale medier, InDiMedia, Aalborg Universitet. Forsker i sociale medier og fanfiktion med særlig henblik på de etiske problemstillinger, som møder brugerne på Internettet.

Lone Kannegaard Johannessen, Cand.pæd. i pædagogisk antropologi. Speciale om identitetforståelse blandt danske fanfiktion forfattere. Interesse: Fællesskaber omkring fankultur. Supernatural-fan.

PR-kontaktperson: Majbrit Høyrup, genrenovelleforfatter og fanfiktionsforfatter.




  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post74

Revideret forslag til ændring af KLIM-prisen

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Tue, December 10, 2013 09:59:01
Efter lidt tid til debat, som desværre mest har foregået på det principielt udemokratiske medie Facebook, fremsætter jeg nu et nyt, revideret forslag.
Jeg har taget mest hensyn til argumenter, der kommer fra folk som har skrevet, at de kan lide noveller og kan lide science fiction (og nu lyder det lidt som cirkelargumentation, men det ligger enhver frit for, at oprette nye priser, mens det her drejer sig om en justering af en pris som allerede findes.)

En pris for bedste oversatte værk.

Dette var det forslag som flest mennesker var enige med - mange havde følt at der med de oversatte værker var en anden situation, som Nebulareglerne ikke foregriber.
Så dette forslag bliver som det er.
Begrundelse:
1. Nebulareglerne tager ikke hensyn til at dansk er et meget lille sprogområde, hvor oversættelse i sig selv er en prisværdig ting, der giver et udsyn og inspiration fra resten af verden.
2. Oversatte værker er gerne førsteudgivet i et tidligere år på deres originalsprog, og er dermed ikke -- hvis man er meget pernitten -- fra det givne år.
3. Oversætterne må efter min mening gerne fejres og præmieres lidt mere for det fine arbejde de gør. Om et oversat værk bliver populært eller ej, har jo også noget med oversættelsens kvalitet at gøre.
4. Sidste år stemte jeg på udgivelser af danske forfattere, selvom der var gode oversatte værker og jeg tror ikke jeg var den eneste, med tanke på at det oversatte værk, som var nomineret, har fået talrige priser i den engelsksprogede verden.
5. Præcisering: der gives én pris i denne kategori, uanset længden af værk.

En pris for bedste børne & unge-udgivelse.
Trækkes tilbage!
Ikke fordi jeg er kommet til at synes at det er en dårlig idé, men fordi, at det kræver nogen dedikerede læsere der selv tager bolden op og indsamler kandidater til prisen. Forslaget hermed videregivet til f.eks Herluftsholm Fantasy messe.

At priserne også åbner for fantasyværker - at det bliver en fantastik-pris.
Trækkes tilbage med nogenlunde samme grund som B&Uprisen + at science fiction i DK virkelig trænger til en dedikeret pris, fordi det er en meget overset genre udenfor reservatet. Der findes en "Årets bedste horrorudgivelse" der tilgodeser horror - men desværre ikke specifikt enkelte noveller, og det er heller ikke en læser/publikumspris. Dog, horror bliver ikke overset.

Kun to kategorier baseret på værkets omfang i antal ord: F.eks Max 20.000 ord eller min. 20.000 ord.
Revideret forslag:
Tre kategorier af ny, original dansksprogede værker baseret på antal ord, med skillelinjerne placeret der, hvor der vil være nogenlunde lige mange på den komplette liste i hver gruppe.
Begrundelse: Romaner får, hvis de er rigtig gode, gerne priser alligevel (jvfr Mount København) Og, det er for omfattende for prisens læsere -- med den mængde de er pt. at læse sig igennem alle romaner, mens det faktisk er muligt at læse i det mindste alle de nominerede noveller.

Hvad siger I? Hvordan kan forslagene bringes til afstemning? Skal de det?

23/12 2013 Bemærk: der er en afstemning på OMMADAWN om de regler der skal gælde fra 2014.

  • Comments(1)//blog.gravko.com/#post59

Forslag til ændring af KLIM-prisen

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Fri, November 29, 2013 13:03:39
Klim-prisen er en årlig pris som gives til de bedste science fiction tekster udgivet på dansk. Prisen er indtil nu blevet givet i to år til den bedste novelle, langnovelle, kortroman (og roman. Fejl - romaner vinder ikke priser)
Det er læserne der bestemmer hvem der skal vinde. I praksis fungerer det ved, at der først er en indsamlingsperiode, hvor alt hvad læserne har læst bliver samlet på en forslagsliste.
Derefter er en indsnævring af feltet, hvor en afstemning afgør hvilke (4) 3værker i hver kategori som er nominerede, og ud af dem bliver de fire vindere så valgt ved afstemning.

Det er bloggeren Ommadawn/Lise Andreasen der tager sig af at indsamle teksterne, der nomineres og stiller et afstemningssystem til rådighed for alle, der bare gider tilmelde sig Klim-systemet.
Klim-systemet følger en tilrettet version af 'nebula-reglerne'. Og Nebula er den store, årlige, amerikanske science fiction/fantasy-pris som gives til fire engelsk-sprogede værker udgivet i USA.

Det er et fremragende initiativ! At der findes en pris for en af de former for litteratur som jeg holder allermest af og som samtidig er ret ildeset i de store medier, det glæder mig rigtig meget.

Jeg stemmer, selvom jeg må indrømme, at jeg som regel kun har nået at læse halvdelen af de nominerede værker. Jeg håber, at nogen andre har læst de andre evt. sublime værker og husker at stemme, så det bliver nogenlunde retfærdigt.

Jeg har et forslag til ændringer, som jeg synes Klim-prisen skal have:

En pris for bedste oversatte værk.
Begrundelse:
1. Nebulareglerne tager ikke hensyn til at dansk er et meget lille sprogområde, hvor oversættelse i sig selv er en prisværdig ting, der giver et udsyn og inspiration fra resten af verden.
2. Oversatte værker er gerne førsteudgivet i et tidligere år på deres originalsprog, og er dermed ikke -- hvis man er meget pernitten -- fra det givne år.
3. Oversætterne må efter min mening gerne fejres og præmieres lidt mere for det fine arbejde de gør. Om et oversat værk bliver populært eller ej, har jo også noget med oversættelsens kvalitet at gøre.
4. Sidste år stemte jeg på udgivelser af danske forfattere, selvom der var gode oversatte værker og jeg tror ikke jeg var den eneste, med tanke på at det oversatte værk, som var nomineret, har fået talrige priser i den engelsksprogede verden.

En pris for bedste børne & unge-udgivelse.
Begrundelse:
1. Med de nuværende regler har B&U-værker ikke en chance, selvom en meget stor del af det science fiction der bliver udgivet, fordi afstemmerne (tror jeg) ikke er til B&U-segmentet.
Hvordan man får B&Usegmentet til at stemme er så et andet problem.

At priserne også åbner for fantasyværker - at det bliver en fantastik-pris
.
Begrundelse:
1. Det gør de oprindelige nebula-regler.
2. Niels Klims underjordiske rejse af Holberg, som prisen er opkaldt efter er mere fantasy end science fiction
3. Jeg er personligt modstander af alt for stramme genre-opdelinger - jeg synes ikke det er væsentligt i forhold til at vurdere hvad der er god, fantastisk litteratur i bred forstand.
4. De bedste udenlandske, fantastiske værker de sidste par år har været genremix.
F.eks Tidbecks Amatka (som vil få masser af priser allevegne så snart den bliver oversat, selvom den ikke har fået nogen endnu).

Kun to kategorier baseret på værkets omfang i antal ord: F.eks Max 20.000 ord eller min. 20.000 ord.
Begrundelse:
1. Dansk litteratur er generelt meget kortere end amerikansk i antal ord.
2. Skelnen mellem langnoveller og kortromaner er ikke almindelige i dansk litteraturkritik.
3. Det er bedst at der ikke er alt for mange kategorier.

Kommentarer er velkomne. Husk at kopiere din kommentar inden du trykker send, så en velskreven svada ikke forsvinder i upload-fejls-æteren.


23/12 2013 Bemærk: der er en afstemning på OMMADAWN om de regler der skal gælde fra 2014.



  • Comments(5)//blog.gravko.com/#post58

Penge til alle andre end kunstneren

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Mon, August 12, 2013 13:51:04
Det irriterer mig, ærgrer, næ, det pisser mig i den grad af, når fine, kulturelle eller kommercielle begivenheder og konkurrencer lønner alle andre end kunstneren, som trækker læsset med flid og hjerteblod og som er de giraffer, publikum kommer for at se.

Ta' nu f.eks Metro-litteratur, som har udskrevet en "konkurrence" der går ud på at indsamle en masse lyrikeres og prosaisters værker og forære dem væk til Københavns Metro-passagerer gratis, hvis de har en smartphone, der kan læse QR-koder.

"Konkurrencen" er støttet af Statens Kunstfond og Kunststyrelsens Litteraturfond med xx.xxx ? eller xxx.xxx ? kr.
Alligevel er der ingen pengepræmie til den vindende digter/forfatter!
Det er bare så nedrigt at give penge til alle andre; til kuratorene til grafikeren, der skal generere epub-filerne, til diverse redaktører og jurymedlemmer, men altså ikke en rød reje til kunstneren.

Og det er altså mig som skatteborger der har foundet denne begivenhed, som har stor PR-værdi for metroselskabet og for SAXO! Og meget, meget lille PR-værdi for de deltagende kunstnere.
Det der med at man vinder ære og berømmelse ... ? Min erfaring siger mig, at det er noget FIS! Respekten følger pengene, sådan er det.

Jeg deltager meget gerne i konkurrencer udskrevet af små enmandsforlag, hvor jeg ved, at personen bag lægger lige så meget frivilligt arbejde i det, som mig. Men når et projekt dels er støttet af vores fælles, skattebetalte kunstfond og har rige og store private samarbejdspartnere, så er ingen præmie bare for småligt, OGSÅ når konkurrencen er målrettet amatører.

Kunstnere: Hvis de ikke vil gi' jer penge for jeres værker, er det fordi de ikke syn's de er noget værd.
Syns I selv jeres arbejde er noget værd?
Hvorfor skal jeres publikum døje med værdiløse tekster?
Hvis jeres ting ikke er noget værd, så øv jer noget mere, indtil de bli'r det, og få så penge for dem.

  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post52

Tag en taxa. Køb en sweater

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Tue, February 12, 2013 12:48:32
11. okt 2013: Dette indlæg er flyttet til en antologi med tekster fra Litteraturcenter Århus' skrivegrupper.

  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post44

Model for det umulige

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Wed, March 02, 2011 08:29:59


  • Comments(2)//blog.gravko.com/#post22
Next »