Tanker

Tanker

Gravko/Blog

Bloggen er en del af gravko.com

Søhest er mere subtil uhygge

SkrevetPosted by Majbrit Høyrup Mon, August 22, 2016 12:44:05
... skriver bloggeren Flasch her i sit indlæg om science fiction noveller fra 2015, der er værd at fremhæve.
Nu hvor folk har haft en chance for at læse Søhest, vil jeg afsløre en ting: Jeg skrev den med to læsninger i tankerne.
Da jeg fortalte om den alternative læsning til min (tidligere) skrivegruppe blev de (endnu mere) rasende. Måske har jeg ikke været tydelig nok med det, for ingen læsere har set det af sig selv.
Jeg må hellere lade være med at fortælle hvad det er for en anden tolkning jeg lagde spor ud til.

29/8 ... Læs novellen inden du læser kommentarsporet. Der spoiles :-) . Antologien kan lånes på biblioteket eller købes direkte af CFC



  • Comments(5)//blog.gravko.com/#post85

Slidte dukker med i LUO 11

SkrevetPosted by Majbrit Høyrup Thu, May 12, 2016 13:30:09
Godt nyt!
Min novelle Slidte dukker kommer med i Science fiction cirklens Lige Under Overfladen-antologien nr 11 som får navnet Lidenskab og Lysår.
Gud ske lov for antologi-indkaldelser og deadlines! Ellers ville der ikke være andet end halvfærdige ting i min tekster-mappe. Slidte dukker har taget over halvandet år at skrive (færdig). Jeg har en idé til en selvstændig fortsættelse. Mere om det en anden gang.

Her er listen over alle de heldige der kommer med i LUO11 - som man kan se, er der mange gengangere fra de forrige LUO-antologier:

Forfatter___Titel
Bjarke Schjødt Larsen___Den danske kulturskat
Helle Perrier___DreamChild
Anna Dyhr___LorenzenDvale
Jesper Goll___Eftermiddag i parken
Nikolaj Højberg___Firmaets mand
Gudrun Østergaard___Flyvebladenes tid
Nikolaj Johansen___Genfærdenes tårn
Carl-Gustav WernerHDO___Margarethe mod nye mål
Viggo Madsen___Herligt er hypermans hop
Ellen Miriam___PedersenI 1923
A. Silvestri___I fædrelandets tjeneste
Manfred Christiansen___Jerndrømme
Niels Andersen___Kickstart
Morten Carlsen___Laikas Strand
Lise Andeasen___Lidenskab og lysår
Sara Buch___Mindbook vs. II
Christian Holger Pedersen___Mod død skal livet leves
Glen Stihmøe___Mord på Mars
Richard Ipsen___Mærk Fremtiden
Steen Knudsen___Møde
Torben Husum___Nettet over Berlin
Lars Ahn Pedersen___Rumkaptajnens kone
Majbrit Høyrup___Slidte dukker
hans peter madsen___Stoppested
Lars Behn-Segall___Trippelkøb
Jesper Rugård Jensen___Ud af mørket
Michael Andersen___Ukendt kode



  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post84

Superhelte

SetPosted by Majbrit Høyrup Sun, April 03, 2016 16:38:29
Jeg er ikke så vild med superheltefilm, men jeg vil gerne høre om hvad det er ved dem, mange er så vilde med. Jeg skulle have forklaret hvorfor Guardians of the Galaxy var en fed film, før jeg kunne forstå det. (Se post 77)
Jeg tænker, at jeg ofte føler mig ladt udenfor af superheltefilm - sidst Iron Man hvor jeg kendte så lidt til forhistorien og universet at det bare var megen patos og forvirrende snak ud over de flotte billeder.
Thor så ud som kulturel appropriering, så den gad jeg ikke se. (Desuden har Thor rødt skæg. Det ved alle.)
Så tænkte jeg, Jupiter Ascending - det må da være noget for mig, når den har en kvinde i hovedrollen og er lavet af Warchawski-søstrene. Men nej, Jupiter render rundt og siger uha og hovsa og ser pæn ud, mens mændene omkring hende taler i det her pompøse superheltefilmtonefald.
Eller det kan være ideen om at verden skal reddes af den særlige ener som er kaldet pr medfødt egenskab ... Det kan i min optik kamme over i ikke bare supermenneske, men overmennesketænkning.
Pt er jeg interesseret i sub-humane spørgsmål og synes de spændende temaer til historier ligger der: Hvordan klarer mennesker der er mindre begunstiget sig? Kan de måske samarbejde om at løse deres problemer?
Derfor er min fan-passion også lige nu rettet mod en webcomic (sssscomic.com) hvor en gruppe almindelige og fejlbehæftede mennesker klarer skærerne i en postapokalyptisk verden.
Men - netop fordi jeg ikke rigtig forstår fascinationen af superhelte, vil jeg gerne høre mere. Hvad ER det der gør superheltefilm og -tegneserier så inciterende?
Kopier dit svar inden du trykker på send knappen, systemet er upålideligt.



7. april 2016
Svar fra Henning Andersen, som skriver (pr mail):

> Dit kommentarfelt på "Tanker" er da i den grad underlagt et regime af den anden verden. Nu har jeg forsøgt i ti minutter at indlægge en kommentar - og det bliver hele tiden afvist.
Nu skal det ikke være på den måde, så du får kommentaren medsendt hermed:

#Item: hvorfor er superhelte fascinerende?

Q: - hvorfor er helte – i det hele - taget fascinerende?

Første forsøg på svar:

- Superhelte må anses for at være resultatet af en lang tradition for ”hero’er” (Fantomets hest hedder i øvrigt Hero). Da vi er runden af græsk og romersk snusfornuft og sindelag, kan vi jo nævne Odysseus, Akilleus og Herakles og udnævne dem til de første superhelte. Men vi kan også tage Gilgamesh med, om end det ligger lidt længere tilbage og lidt længere østpå.
På de hjemlige breddegrader kan vi tage Sigurd Dragedræber og Regnar Lodbrog, med samt Bjovulf og lidt senere også Holger Danske.
Alle disse er statuerede som eksempler på, hvordan En Rigtig Mand skal opføre sig – af samtidens propagandister. Så vi er altså ovre i mandehørmen fra karlekammeret.

Andet forsøg på svar:

- Så er der det der hedder ”kultur-heroer”, og det er næsten det samme der dækkes af ordet ”trickster”. I Kina har de ”Abe” og de nordamerikanske prærieindianere havde Nanaboscho og Coyote. Under vore himmelstrøg har vi Loke og Gøngehøvdingen = Robin Hood, og henne i Rusland har de de såkaldte ”bogatyrer”. Alle rev disse enten guderne eller øvrigheden i næsen. Thi sådan gør en rigtig mand for at forsvare de svage og sin egen ære.

#Item 2: hvorfor er SUPERHELTE fascinerende (blev der spurgt)?

Forsøg på svar
: - det ville være uhyggeligt nemt, at påpege noget med noget evolutions-biologisk the survival of the fittest smålummert og småfascistisk. Det er rigtigt nok, at der altid har været idoler at se op til eller forsøge at kopiere. Som nævnt. Men superhelte udspringer af noget helt andet, nemlig markedsgøgl (henne i USA: ”Barnstorming”), hvor Stærke Mænd optrådte i lange underdrenge og badebukser og løftede 1000 kilo eller lod sig i tønder dumpe ned af vandfald. Eller lavede ten somersaults i medbragt sopwith camel. Eller som Lennon sang ”The Hendersons will all be there, late of Pablo Franco’s Fair”.
Siden er der kommet “produktudvikling” ind over, og disse superhelte er ikke nødvendigvis længere iført badebukser.

Forsøg på svar II: - identifikation! Ikke at vi identificerer os med Wolverine eller Batman (i øvrigt på ingen måde ”super”). Men vi ved – forværts – at superhelten har disse og disse evner og egenskaber, og hvordan vil han (ja, jeg beklager) imødegå den næste ”ultimative fejende”, han får kastet i flæsket. Id est: - der er disse evner og egenskaber. De er anderledes – og mere – end hvad læseren/lytteren/seeren er i besiddelse af. Men det er dem der er. Og hvad nu, når unobtanium-ligaens kampgladiator MegaMagog, med de kryptosoniske falanx-negle borer sig ind i Status Quo? Hvad vil du så gøre Peter Parker?
Eller rettere: - hvad har forfatteren og tegneren NU fundet på?

Opsummering:
- jeg tror ikke det er så forskelligt fra Huset På Christianshavn eller De Uheldige Helte. Det er i hvert fald ikke mere avanceret. Så vi ender vel på, at det fascinerende består i at opleve det, at være deltager – på sidelinien. <

  • Comments(4)//blog.gravko.com/#post83

Novelle nomineret til KLIMprisen

SkrevetPosted by Majbrit Høyrup Fri, February 26, 2016 15:06:52
Novellen Killinger fra antologien Universets Mørke er, sammen med fire andre gode noveller blevet nomineret til KLIM-prisen 2015.

Klimprisen er en pris for årets bedste, danskudgivne science fictionnovelle

Jeg har fået H.Harksens productions tilladelse til at offentliggøre novellen i afstemningsperioden fra 1. til 30 marts.
3. april 2016: afstemningsperioden er nu slut og man må købe bøgerne eller låne dem på biblioteket for at læse historierne.

  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post82

Killinger er et dygtigt stykke håndværk

HørtPosted by Majbrit Høyrup Tue, December 29, 2015 17:57:31
Novellen Killinger er blevet udnævnt til den bedste af novellerne i H. Harksen Productions antologi Universets mørke af den flittige blogger og fremragende forfatter A. Silvestri. Læs resten af al den fine ros her på Silvestris blog.

I novellen Killinger har jeg prøvet en særlig fortællestil af. Et POV som er en my, en hårsbred fra karakteren, uden at være jeg-fortæller. Fortælleren løfter aldrig blikket fra hovedpersonens tanker. Jeg satte den regel for teksten, at novellen skulle føles som at gå gennem en gang med for lavt til loftet, så man må krumme sammen og bøje hovedet.

Silvestri skriver også generelt om novellers skæbne over tid - at de hurtigt bliver glemt, og at folk er holdt op med at læse noveller. Og det er sandt at meget tykke romaner pt er et større hit. Aviser og magasiner trykker ikke længere noveller eller romaner som føljetoner og Danmark har ikke et eneste rene novellemagasin længere. På den anden side kan novelleformatet noget særligt. Måske er det forfatternes format, analogt med musikere, der elsker fusionsjazz meget mere, end et ikke-musiker-publikum gør?

  • Comments(1)//blog.gravko.com/#post81

Søhest hører også til blandt de bedste

HørtPosted by Majbrit Høyrup Thu, December 10, 2015 11:51:43
Lige under overfladen 10, Som et urværk" er blevet anmeldt på Litteratursiden af Jette Holst. Hun skriver rigtig pænt om hele antologien og fremhæver et par stykker af novellerne.
Hun skriver bl.a: "... Majbrit Høyrups novelle ”Søhest” hører også til blandt de bedste. ... en nærmest socialrealistisk historie om socialt udsatte børn og deres muligheder."
Antologien kan købes hos boghandlere eller direkte hos forlaget Science fiction cirklen.



  • Comments(2)//blog.gravko.com/#post80

Atlantis – et kontinent du ikke kan nå

Livet, universet, m.mPosted by Majbrit Høyrup Wed, October 07, 2015 11:17:18
Tanker præsenterer hermed stolt og beæret et gæsteindlæg fra forfatteren og skribenten Henning Andersen. Henning Andersen er en flittig kommentator på denne blog og på Scifisnak samt gæsteblogger på ESSEF og på Apokalyptisk. Hennings kommentarer inspirerer mig altid til videre læsning og reflektion - og modsigelse - debatten er åben. Kopier dit indlæg før du poster, systemet har sin egen uudgrundelige vilje.

Tag godt imod:

Atlantis – et kontinent du ikke kan nå
Forfatter: Henning Andersen
" - intet i Verden kan være så smukt som en morgen på Glasvandtis"


Myten om Atlantis må siges, at stå markant lodret i vesteuropæisk bevidsthed, om end den er blevet eksporteret til The US of A, simpelthen fordi europæerne tog deres mere eller mindre bevidste myter og legender med sig, to the land of the brave and the free. Egentligt ret sært, eftersom myten/legenden om Atlantis faktisk drejer sig om skæbnens tyngde, fremfor det frie valg.
Platons "Staten" må betragtes som en utopi, lidt hen i retning af Ayn Rands "Og Verden Skælvede" (Atlas Shrugged), og ligger ihvertfald til grund for almindelig vestlig snusfornuft og "hwa svarer sej" - mentalitet.
Så meget mere som, at det er Aristokles' genfortællinger af noget hans lærermester, Sokrates, angiveligt skulle have foretaget sig - nemlig været i disse "dialogiske" fremstillingers debat-forum. Hvilket på ingen måde er bevisligt, hvorfor det hele udmærket kunne udspringe af hans egne spekulationer. Et sted mellem fiktion og politisk testamente.

Sokrates skrev intet selv.
Utopier kender vi en del til; fra Thomas Moores ”Utopia”, over Huxleys ”Ø” til Callenbachs ”Økotopia”. Og bortset fra sidstnævnte befinder de fleste sig ”intet-steds”. Det er nemlig det ”utopi” betyder. Og på den hjemlige front har vi jo altid Holbergs ”Niels Kliims Underjordiske Rejse”, samt ”Homonaticum” af Arne Meander (formodentlig et pseudonym). Men der er det at sige til utopier, at de tenderer mod at blive jævnt kedelige, som fiktion betragtet, idet meget af tiden går med en sammenligning af det perfekte samfund – utopien – og den scene af omverden, hvori den udspiller sig. Der går hurtigt moralisering i den, jvnf. diverse planetære ekskursioner fra de første par tiår af det tyvende århundrede (Sophus Michaelis’ ”Himmelskibet”, ”Aelita” af N. A. Tolstoy – det er en anden Tolstoy, end den du tror).
Efter humør og stemning kan man enten være begejstret for, at Platons ”Staten” har overlevet 23 århundreder (for så har man da altid det, at snakke om). Men mere interessant er det, at det netop er dialogen "Kritias" der er selve porten til Atlantis(myten) - nothing above, nothing below.

Ikke desto mindre er der jo andre ”sunkne kontinenter” i det fælles morads, vi kalder ”overlevering”. Lemuria, Mu, Shamballa – Shangri La (en mere moderne udlægning) og Vinland. Okay, det står til troende, at Thorfinn Karlsefni faktisk var i ”Vinland” – formodentlig det nuværende New Foundland, engang omkring år 1.000 – fordi han havde hørt en historie om Leif Erikssøn, Erik Den Rødes søn, om et kontinent hinsides Grønland. Et land der i beretningen (frem)står ret ”utopisk”, om end mødet med ”skrællingerne” (indianere) tilsidst gør en ende på koloniseringsforsøget.
Nåmmen:
- Kritias var én af De 30 Tyranner, og Sokrates belærer ham om Solon, der "gav" Athen en forfatning, hvorefter han (Solon) drog i eksil for ikke selv at blive en tyran (enehersker).
Pågældende forfatning var et Demokrati - og selvom det bliver påstået at "demokrati kan ikke gradbøjes", så findes der en guds velsignelse af vidt forskellige udgaver af demokrati, selv nu om dage, selv hér i "Vesten". De er ikke ens. Overhovedet ikke. Og der er altid restriktioner ifht hvad der kan konstitueres som "demos" - valgretsalder, f.eks. eller køn eller religiøst tilhørsforhold.

Det "demokrati" Solon konstituerede var snarere et "timokrati", grænsende til "plutokrati", hvor det er de indtægtsmæssige forhold+stand, der er afgørende for valgretten. Således havde en adelsmand 1 stemme, en ridder havde ½ stemme, en fri bonde havde 1/3 stemme, og en arbejder havde 1/4 stemme.
Kvinder, børn, tyende og slaver havde 0 stemme.
Der er lissom ikke lagt op til de store forandringer, kan man sige, hvilket måske er årsagen til, at romerne - i deres grecofile afmagt - konstituerede klient-systemet - senere overtaget, viderebragt, fastholdt af den italienske og amerikanske mafia.
Vi er således ikke noget nær i udkanten af den demokrati-opfattelse, vi normalerweisse gør os til gode med, hér i ”Vesten”.
DOG, trods alt: - Solon konstituerede desuden, at den udbredte praksis med pæderasti iblandt ridderskab og adel skulle nedtones til en mulighed - og ikke som hidtil en obligation. Om det så er en anden måde at lave mandlig prostitution på, det kan vi kun gisne om. SAMT: - at voldtægt, også af slaver, kunne retsforfølges.

Der må være point for forsøget - jeg tror ikke det havde nogen nævneværdig betydning i praksis.
Men det giver mig dog anledning til, at pege på tre mere moderne ”utopier”, der har køns-debatten ret meget i fokus, i forhold til samfundsopbygning – demokrati eller ej. Nemlig Russ’ ”The Female Man”, LeGuins ”The Left hand Of Darkness” og Sturgeons ”Venus plus X”. Heri beskrives ingen perfection, men der beskrives et alternative – et alternativt perspektiv. Centralt står, at vi ikke taler ”køn” – vi taler ”det menneskelige”, og den menneskelige konstitution.

Nå, men efter altså at have givet Athen en forfatning for 10 år, drager Solon i eksil -og det er under denne "dannelsesrejse" han støder på et bibliotek (i Ægypten?) drevet af Isis-præster, som viser ham et dokument om Atlantis' undergang.
Fra et "hjemligt" perspektiv, befinder vi os i ærtebølle-tiden, eller Yngre Stenalder.
Pågældende dokument indeholder, ifølge Solon, ifølge Sokrates, ifølge Platon/Aristokles, beretningen om et kæphøjt ø-rige, der søgte at styrte Athens magt - et sted i fortiden - men blev slået tilbage og knust af de demokratiske athenere, med gudernes hjælp.

Dette er udgangspunktet for myten om Atlantis.

Det er klart, at syndflodsmyten også spiller ind - og den er altså ikke kun noget med Noah og Arken; den findes blandt utallige kulturer, og også i den nordiske mytologi.

På den ”hjemlige” front reddede Bergelmir sig og sin hustru i en seng, da Odin Vile og Ve myrdede Ymer, og lod hans blod overskylle Jorden (syndflodsmyte). Og på den mesopotamiske arena, reddede Upashtimihm sig og sin hustru i en ”ark” (en kasse), men formildede guderne ved et brændoffer (”og se! Guderne flokkedes om den liflige røg, som fluer om et kadaver” – Sumer, 3000 f.v.t).
Hvad der er mere interessant er, at det næsten lyder som en til lejligheden opfundet fortælling, derhen at Kritias jo var tyran (sammen med 29 andre - Athen skal betragtes som et "forbund" af byer: - 1 by, 1 tyran), & at Sokrates lægger vægt på at det var De Frie Demokratiske athenere, der slog de tyranniske atlantider tilbage, fordi athenerne - med deres demokratiske sindelag .- havde gudernes støtte.
Det må siges at være et vink med en vognstang overfor Kritias and his ilk.

Proposium: - Atlantismyten er derfor muligvis et stykke symbolistisk fiktion, bragt ind i denne verden af blot og bart politiske årsager. For i det lys minder den ret meget om nutidige politiske udsagn a la "pengene fosser ud af statskassen" og "flygtningene vælter ind over vore grænser".
Atlantis er et ideologisk håndtag. Et real-politisk værktøj. Og derfor ikke en fortidig realitet.

Det har så ikke forhindret, at forfattere er gået til biddet i forhold til myten, og vi kan da blot nævne Robert E. Howards ”Kull” og ”Conan”-sekvens, Edward Bulwer Lyttons ”The Coming Race”, samt Cutliffe Hynes ”The Lost Continent”. Samt – og virkeligt sært – tegneserien ”Den Sorte Ridder”, med hovedpersonerne Bob Morane og Bill Ballantine – der en del af en ret macho serie, begået af pseudonymet ”Henri Vernes”. Et fransk bud på ”Doc Savage”.
Jeg kan i øvrigt meddele, at Den Sorte Ridder er et ret moderne stykke myte-stof, foranlediget af et uidentificerbart objekt, der kredser om Jorden. Personligt føler jeg ingen grund til hysteri over det, men man kan jo google faenskabet og lade fantasien flagre frit.

I realiternes mere eller mindre krystalklare verden, må vi vel sande at Jorden ikke er til for os – og heller ikke omvendt – og derfor kan der der være grund til, at tro, at Atlantismyten kan have udspring i Theras (San Torinos) ”forlis”, eller eruptioner langs Deccan Traps, samt konvulsioner i Atlanterhavsbækkenet med oversvømmelser i det vestlige, mediterrane område.
Men til trods for forlydender om observationer af undersøiske byer i middelhavet, i atlanten og i bermuda-trekanten, tror jeg at Atlantis er en myte og et sagn – som vi i den grad skal udnytte til at skrive noget utopisk, dystopisk, fantastisk fiktion på baggrund af.
Og selvom det er noget kitsch og tilbagestrøget hår, så har jeg faktisk stor respekt for musical’en ”Atlantis”, begået af nogle unge strattenrøvere tilbage i ’90’erne, for jeg husker at have været til en turné-udgave i Falkoner-centret, der endte med et så stort lysbrag i salen, at publikum var nødt til at klappe for ikke at se katastrofen i øjnene, da Atlantis sank.

Så selvom Atlantis er myte – derfor muligvis en kolporteret løgn – er vi næppe færdige med, at malke kalorius. Det må man ikke håbe.
Og det er da en mægtig god historie, her ved kanten af afgrundens rand. Så tak for god ro og orden, også på det bagerste dæk.





  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post79

Serielle besættelser

Livet, universet, m.mPosted by Majbrit Høyrup Thu, June 25, 2015 15:07:58
Turen ad Fury Road førte til en midlertidig besættelse af den meget vellignende ;-) skuespiller Tom Hardy og gennemsyn af alle de film og tv-serier jeg ku få fat på hvor han er med.

I Inception spiller Hardy med et glimt i øjet i den ellers meget alvorlige og seriøse stemning. Jeg ku godt li filmen for dens fantastiske drømme-novum og den smukke musik.

8/7 2015
: Ved andet gensyn morede jeg mig over, at Hardys karaktér spiller Eames, the forger (forfalskeren) i Inception. En "forger" er en der projekterer / spiller andre mennesker i drømme. Så skuespilleren Hardy spiller skuespilleren Eames.
Nolan har beskrevet i interviews at filmen reflekterer over hans eget liv som instruktør - at han i en periode aldrig var hjemme hos sine børn.
Filmens drømmeunivers er en parafrase over film i det hele taget - i drømme er der aldrig nogen transport fra det ene sted til det andet - og det er der heller ikke i film.
Eames fanfic her.

Batman the Dark Knigt Rises
var drabeligt lang og kedelig - og Hardys nydelige fjæs er gemt bag en maske - synd og skam er det.

Lawless
- drengerøvsfilm om forbudstiden i USA. Muligheden for at lave en smuk miljøskildring er tabt på gulvet i en rodet dramatisering og generiske banaliteter. Men Hardy spiller tavse knudemand så fint og indædt.

The Drop
. Argh, endnu en hundrede mænd og én Smølfine-film. Hvad er der GALT med jer, filmmanuskriptforfattere, instruktører og producenter? Lever I i en postapokalyptisk alle-kvinder-er-uddøde tid, eller hvad? Jeg tager aldrig film med lutter mænd i ned fra hylden uden at have en virkelig god grund til det. F.eks at der er en favoritskuespiller i, eller, at den er kendt som et mesterværk - på Das Boot-niveau. Men en rigtig fin film, bortset fra det, båret af karakterdrevet plot. Bonus, der er hundehvalp med i filmen.

The Virgin Queen
, fra BBC 2005. Næ! Wow! Romantisk guf! Pibekraver, skinkeærmer, silkeskjorter, læderbukser! Denne korte tv-serie er i dvd-versionen klippet sammen til 200 minutters dramatisering af Dronning Elizabeth d. 1 og hendes 40 år lange kærlighed til/venskab med Robert Dudley, 1 jarl af Leicester. Og Tom Hardy er den mest sexede tvudgave af Dudley, nogensinde. I denne tv-serie er han så tiltrækkende at det er forbløffende at Elizabeth sku' ku' ha' holdt sig jomfru, trods alle de politiske vanskeligheder, der gjorde et ægteskab mellem de to kærester/venner umuligt. Sidste afsnit af serien, der handler om Elizabeths alderdom, er hjerteskærende pinagtig og sørgelig, selvom makeuppen er utroværdig.

Heidi Tvedgaard Lund har skrevet et godt portræt af Tom Hardy som skuespiller på Pulp Magazine.

The Virgin Queen flyttede min opmærksomhed til forholdet mellem Elizabeth d. 1 og Robert Dudley. De to var et helt andet sted i deres forhold til hinanden end deres samtidige. Der er noget moderne ved deres kamp for selv at definere deres forhold. Der var en lighed, en gensidig respekt mellem dem, trods det (eller pga?), at hun var hans chef og trods det, at de levede i et totalt mandsdomineret samfund. Både Elizabeth og Dudley var specielle personer.
De var begge meget begavede, meget charmerende og meget provokerende. Masser af kildetekst og gode forklaringer findes på hjemmesiden allthingsrobertdudley.
- Bla andet dette brev hvor Robin bekymrer sig fordi Elizabeth blev gnaven da han giftede sig med hofdamen Lettie efter 18 års ventetid. Hans fortvivlede brev til Cecil (Elizabeths superkloge statsminister) giver hans meget sammensatte følelser udtryk. Dels var han bange for, hvad der ville ske, hvis dronningens nåde helt ville blive trukket tilbage.
- Robert Dudleys indtægt bestod udelukkende af dronningens gaver. Han var bange for at blive ombragt af en evt. gemal til dronningen. Og han var bitter over, at de tyve år han havde arbejdet for dronningen ikke gav ham nogen sikkerhed. Og han savnede sin allerbedste ven, hendes majestæt, dronning Elizabeth, oveni alle de andre følelser.
(Jeg bruger ordet ombragt i stedet for myrdet fordi pludselig, unaturlig død var en forventelig arbejdsskade for hofmænd ved i de europæiske hoffer i 1500-tallet. - Især i forbindelse med regimeskifte)

Man kan fortolke uendeligt på deres forhold.
Gad vide hvad de virkelig tænkte, når de ikke spillede deres respektive roller som høvisk hofmand og enevældig dronning? Jeg var nødt til at fanfic'e dem.

Lige i dag er det forholdene ved hoffet i England i 1500tallet generelt, der interesserer mig. Jeg tænker det kunne være lidt spændende at skrive en novelle om en sommerdag i Robert Dudleys barndom. Lige omkring det tidspunkt hvor Henrik d VIIIs stakkels femte kone bliver aflivet. På det tidspunkt bliver Elizabeth og Robert undervist sammen. Hvordan mon det gik til?



  • Comments(0)//blog.gravko.com/#post78
« PreviousNext »