Tanker

Tanker

Gravko/Blog

Bloggen er en del af gravko.com

Super & deform

OplevetPosted by Majbrit Høyrup Wed, June 03, 2015 18:03:21
Weekenden gik med en dejlig tur til Fantasticon 2015 i Valby Kino.

Highlights for mig var Sebastian K. Svegaards foredrag “Filmmusik i superheltefilm”. Sebastian fortalte - med udgangspunkt i Guardians of the Galaxy - om forskellen på "kommenterende" underlægningsmusik /ledemotiver og diegetisk musik i superheltefilm. Diegetisk i denne sammenhæng, er det kassettebånd med 70'-80'musik, som helten definerer sig selv med - og danser til gennem filmen. Hvordan kan man andet end at blive i bedre humør af en film, hvor budskabet er at hele universet kan reddes med dans?

Jeg mødte Sebastian til en konference om Otherness and transgression in Celebrity & Fan Cultures på Århus Universitet i vinters, hvor han holdt et foredrag om den transformerede mandekrops superstyrke, queer-hed og sårbarhed i Iron Man. - så efter foredraget snakkede vi om Mad Max Fury Road .

Den skønne heltinde, Furiosa, i Mad Max er smuk, handlekraftig, stærk - og så mangler hun en arm og kører rundt med den sejeste steam-punk-protese. Det bliver aldrig nævnt i filmen og den manglende arm er ikke en del af handlingen. Hun har på én gang en superkrop og en handicappet krop - jeg kan ikke huske andre film hvor det er tilfældet. I Daredevil er heltens blindhed filmens omdrejningspunkt, I Fury Road er den arm der bare ikke - ligesom det skønt nok heller ikke på noget tidspunkt er en sag, at Furiosa er kvinde. Det er hun bare. Furiosas totale super-vidunderlighed har givet anledning til et nyt Hey Girl-meme, hvor alle de skønne ting ved hende og ved filmen, set fra et ligestillingsperspektiv, er understreget.

Ao3 flyder over med ”Furiosa tager sig af Mad Max”-fanfics. Enten historier hvor det er Max’ PTSD der skal nusses om, eller historier hvor benskinnen fra Mad Max 2-Max er placeret på Mad Max 4-Max, og Furiosa ved lige præcis hvordan sådan en skal justeres - pga af erfaring med sin egen arm-protese.

Guest of honor-panelet med Pat Cadigan var det mest rørende panel, som jeg har været til - også fordi hun kom tæt på nogen ting i mit eget liv.
Pat Cadigan var iført en strikket valkyrie-hue som erstatning for sit flotte, krøllede, røde hår pga. af en skrap kræftbehandling.
Hun fortalte, hvordan hendes personlige liv inspirerer til fortællinger. F.eks hvordan hun kender mange trans-personer og skrev novellen "Girl Thing Who Went Out For Sushi" som en slags tribut til dem.
Jeg læste den danske oversættelse i samlingen ”Søheste på Mars” fra Science fiction Cirklens forlag i bussen hjem og var begejstret: Den handler om folk der arbejder og bor i frit fald omkring Jupiter og derfor har valgt radikal kropsmodificering. De er blevet til blæksprutter uden ben og med mange, meget lange, fleksible arme. Historien er fortalt fra en modificeret - en sushis - synspunkt, og de umodificerede bliver beskrevet som handicappede i dette miljø. Konflikten ligger i forskellen på det jovianske synspunkt og det jordiske; Jordens mennesker opfatter blækspruttemenneskene som afskyelige - og møder de transformerede med samme fordomme som transpersoner møder i dag.
(Mere om trans her i denne udgave af det skarpe net-magasin Friktion.)

Derudover så jeg film, paneler, mødte mennesker, købte novellesamlinger og fik dem signerede af forfatterne! og fik romaner med hjem til anmeldelse.

Det undrer mig, at der ikke kommer flere mennesker til denne form for events, når der kommer så mange til f.eks Bogforum eller Krimimessen. På et bogforum er der f.eks ikke samme mulighed for at komme så tæt på de forfattere man sætter pris på, og formen inviterer ikke til deltagelse, kun til køb. På Fantasticon var der et meget varieret program i høj kvalitet og hyggelige omgivelser og godt selskab i to et halvt spor fra kl 10 til 18 i to dage for en rørende billig pris.

Opfølgning 8. juni 2015: Denne blog er rasende over fremstillingen af Furiosa. Jeg tror det ord, bloggeren leder efter er blackfacing - f.eks som når Othello, som skal være maurisk, bliver sunget af en hvid tenor med sortsværtet ansigt i stedet for at man lader en sort eller brun sanger få rollen - eller giver rollen som Furiosa til en, som i det virkelige liv er enarmet. Det lange indlæg beskriver hvordan protesen er ubærligt urealistisk. Jeg havde ikke overvejet den vinkel.
Tumbleren nospockdasgay som selv har fået amputeret en arm, er dog mere positiv, jeg mener, hun er totalt ekstatisk.
Hvis der er enarmede blandt mine kære læsere, ville jeg virkelig gerne høre hvordan du/I har det med Fury Road.

  • Comments(2)//blog.gravko.com/#post77