Tanker

Tanker

Gravko/Blog

Bloggen er en del af gravko.com

Endelige Verdener

Gode råd i utidePosted by Majbrit Høyrup Thu, January 12, 2017 15:20:57
Tanker giver igen ordet til favoritgæstebloggeren Henning Andersen:

"
Overskriften henviser ikke til den – efterhånden – ret småtskårne indenrigs-, udenrigs- samt storpolitik, vi i disse år er henvist til at bivåne, samt tvungne til at eksistere under. Jeg nøjes med ”eksisterer”, eftersom udtrykket ”lever under” er at stramme den. Kunne ellers være en mulighed, medmindre man medtænker de fantasi-forladte, og generelt perspektivløse stympere, der kalder sig politikere, økonomer, præsidenter eller eksperter.
Men nej – lige den diskussion vil vi holde højt stramt tilbage, som Peter Larsen siger, og i stedet give os i kast med emnet for dagens forelæsning. Finite verdener i litteraturen – og jeg tænker naturligvis på science fiction-litteraturen. Surprise!

Men vi skal lige rundt om nogle emner af anden herkomst. Se, nu kan jeg jo ikke vide, hvor mange derude der er bevidste om, at ideen om ”den flade Jord” (Flat Earth) er kommet vældigt – nåmmen så: ”noget” – i vælten, gennem de senere år. Men kort fortalt, så er det altså sådan at Jorden er ”flak som a pan’kaw” og både Solen og Månen er meget tættere på, end vi har fået fortalt – og derfor også meget mindre, og svæver i et sindrigt system over pandekagen, således at døgnrytme og årstider kan få sin forklaring indenfor systemets omfangslogik.
Jeg satte en bedre mat/fysser end mig selv, til lige at regne ud hvor gammel sådan en lille sol, der postuleres, lige kan have eksisteret. Det passer meget godt med det bibel-fæhige udgangspunkt, idet han nåede til at Solens alder, i FladJords-tilfældet, ikke kunne være meget ældre ende syv-otte tusinde år. Det kan man så tænke over. Men sjovere er det, at visse FladJords-fanatikere har ideer om, der kunne være andre FladVerdener. Man kunne hér gøre sig munter, og henvise til Edwin Abbott Abotts ”Flatland”, for hvis der findes et Fladland i hans kælder, så findes der vel andre, i andre kældre. Hvilket egentlig også er dér, hvor vi skal hen. For det kunne jo tænkes, at der hinsides den Antarktiske is, der ligger som en mur om vores flade Jord, befandt sig andre FladVerdener, med andre minisole og måner. Det kunne sagtens tænkes. Og det tænkes …

Og da nu denne tanke er sået i vores hjerner og bevidsthed, så opstår – naturligvis – spørgsmålet: - hvorfor er denne viden blevet tilbageholdt? Hvem – og hvorfor – har tilbageholdt den rette forklaring på hvordan (og hvorledes) Universet I VIRKELIGHEDEN er skruet sammen. Det er den zebrastribede puddelkerne. Hvorfor må vi ikke kende sandheden?
Jeg elsker konspirationsteorier! Men vi kommer til at bruge det foregående senere. Men først til noget andet – tredje? … I’ve lost the count!

For de af os, der har spekuleret over Livet, Universet Og Alt Sådan Noget, og i øvrigt forsøgt os med en rimelig faksimile eller model af The Big Bang, er det sikkert hændt at man har spurgt sig selv: - jamen, hvad var der før? Hvad var der før Big Bang?
Spørgsmålet er absurd, om end rimeligt udfra en hverdagsbetragtning, men det er præcis hér vi kommer ind på de historier, der er hovedtemaet.
Philip Jose Farmer har i høj grad gjort udi mikro-universer. Dels er der hele World Of Tiers-serien, men i og for sig kunne man godt kalde Riverworld for et mikrokosmos. Alle – og jeg gentager ALLE – der nogensinde har levet (på Jorden) er genopstandne i en meget lang, men dog endelig, floddal. Men langt inden Farmer kom så vidt, skrev han den ret korte novelle ”Sail On … ” – der foregår på en flad Jord! OG – han skrev ”Inside/Outside”, der handler om et artificielt Helvede i det interstellare rum (man må godt tænke ”Dark City”). Og mht ”helveder” har vi jo Banks’ ”Surface Detail” og ”The Garden Of Unearthly Deligth” (jeg har glemt forfatternavnet, scusi!). Men vel – i og for sig – ogsåHullet I Nullet” af M.K. Joseph. Et vist – men anderledes – ekko kan læses i Enki Bilals ”Den Sorte Ordens Falangister”, hvor der er beredt et personligt helvede for alle de involverede, samt i sammes tegneserie ”Byen Der Ikke Eksisterede”. Men det er en anden historie.

Lukkede universer finder man også i ”Non-stop”, Brian Aldiss, og ”Captive Universe”, Harry Harrison, samt Niels E. Nielsens ”Troldmandens Sværd” og Sam J. Lundwalls ”Fängelsestaden”. Men eksklusive – som vi jo er – koncentrerer vi os hér om egentlige kosmosser (eller er det kosmi – flertal?), der er udelukkede fra omgang med resten af kosmos (hvad fanden har jeg rodet mig ud i?).
Christopher Priest skrev ”Inverted World”, der for så vidt også handler om et lukket kosmos, men ind over kommer noget med perception, idet det omgivende univers er ”helt normalt”, mens den rullende bys befolkning sanser det noget anderledes. Perspektiv-forskydning.

Det er ret interessant, at jo tættere vi kommer til de helt ”tunge” eksempler på Endelige Universer, des kortere bliver historierne. Er det nu fordi jeg er ude på tynd is, eller er det fordi forestillingen om en verdensafgrænsning er så tæt på dødsangst, at kun de færreste tør begive sig ud i det terræn?
Wall Of Darkness”, Arthur C. Clarke, beskriver en ung mands afsøgning af de ret reelle grænser, der er for det ret lille univers, han bor i. Afgrænsningen består i en topografisk egenskab ved det beskrevne univers. ”Traveller’s Rest” af David I. Masson, beskriver en soldats hjemsendelse fra en krig mod en ukendt fjende, men mange år senere er tilbage på sin post, instantly , altså en beskrivelse af en temporal egenskab ved det pågældende univers.
Er det ikke Oliver Stone, der i ”The Doors” lader Val Kilmers Jim Morrison udtale, at han ville undersøge ”The Boundaries Of Reality”. Okay, Jimbo – take five!
Frederik Pohl er afgjort ikke til Intelligent Design. Ikke desto mindre er hans ”HeeChee”-saga fundamenteret på et ”designet” univers. Det er så ikke nogen Gud der er involveret, men snarere væsener af ufattelig kompleksitet og store evner. Og der kan man jo godt tænke videre af de baner, som Arthur C. Clarke udstak med ”2001” og ”Rama”-serien, om end sidstnævnte vist mere var Gentry Lee, der fik lov til at boltre sig i Mesters navn.
Men altså: - lukkede universer.
Også en anden ”Philip” – nemlig K. Dick har givet den gas med lukkede universer. De er så oftest ”lukkede” som resultat af konspiratorisk perceptorisk deprivation (og man må godt tænke ”Matrix”). Jeg tænker navnlig på ”Ubik”, ”The Three Stigmata Of Palmer Eldrigde”, ”Eye In The Sky” og ”Time Out of Joint”.

Jeg vil slutte med en overvejelse om Big Bang, og hvorfor det er min opfattelse, at vores Univers – konkret – er lukket, bagud i tid. Hvorfor det er absurd, at spørge til et ”hvad var før Big Bang”. Spørgsmålet er sådan set reelt nok, ligesom det vil være rimeligt hvis man siger ”Okay, Vorherre skabte Verden – men hvor kommer Vorherre fra?” Begrebet hedder rekursion, og er en yndet sport blandt børn, der kan blive ved med et ”hvorfor”, indtil det går op for den adspurgte (gerne en voksen) er svarene er intet, men processen alt.
På samme måde er det, med den verdenskonstruktion Terry Pratchett præsenterer i sin DiscWorld-serie: - verden er en stor pandekage, der ligger på ryggen af fire elefanter, der står på skjoldet af en skildpadde, der er på vej til The Big Bang!
Må jeg i øvrigt – i denne sammenhæng – henvise til Staffan Westerberg og hans ”Vilse i pannkakan”?

Pratchetts kosmiske skildpadde udspringer af et rekursivt forklaringsforhold fra hinduismen – tror jeg nok – hvor guruerne håbede, at den der kom tilspørgende ville give op efter de første to-tre rekursive forklaringsmodeller. Men tillad mig også, samtidig, at påvise FlatEarth-modellen i disse sammenhænge. Men når jeg påstår – endda hårdnakket – at det i forbindelse med vores Univers er ganske absurd, at tale om noget ”før” The Big Bang, så vil jeg godt lige hive HeeChee-sagaen samt filmen ”Interstellar” ind på scenen, til forståelsens fremme.
Og selvom jeg udmærket ved, at det er en meget personlig udlægning af astrofysik, lad mig ikke desto mindre fortsætte: - det er ikke – IKKE – sådan at tiden går langsommere i nærheden af sorte huller. Tiden går som den skal – det har den altid (!) gjort, og den vil den altid(?) blive ved med! Det der sker er, at i nærheden af supertunge objekter (nej, vi taler ikke om din HumVee) bremses selv molekylærbevægelser.

På grund af tyngdekraften – hvadenten nu en uforklarlig ”energi” eller resultatet af partikler, gravitroner – nedsættes hastigheden i alle processer i initial-feltet. Det lyder lidt mumbo-jumbo, men betyder så meget som, at i det tyngdefelt, der ligger på grænsen til et sort hul, går alle processer i stå, fordi de bremses af tyngdefeltet.
Er vi med? – Vi er ikke ved at falde i søvn, vel?
Monoblokken – hele universet klemt ned til et punkt – må have haft et uovertruffent tyngdefelt. Alle processer har været sat i stå. Der har kun været et ER og et NU, foranlediget af den kolossale tyngdepåvirkning. Det er ganske tænkeligt at tiden har gået sin vante gang, men da der i perioden op til THE BIG BANG i øvrigt ikke skete en skid (pardon my russian), er det umåleligt på den materie, der var frosset i sin egen kompakthed!

Hvis man kan se det for sig.
Vi lever i et endeligt univers. Vi kan læse om endnu mindre universer. Men der ingen speciel grund til at gøre vores univers mindre, end det er i forvejen. For det er tjener kun til at gøre os mindre kosmiske. Vi stammer alle sammen fra The Big Bang – alt gør. Så selvom jeg finder de fiktive mikrouniverser fascinerende, har jeg meget svært ved at acceptere de Endelige Universer, der kolporteres gennem medier og andre fjollede FladPander.
"

Redaktøren af bloggen har illustreret denne post med det første billede, der viste sig i en googlesøgning efter tekstens nøglebegreber. Hvis det generer nogens ophavsret vil de straks blive fjernet.

Kommentarer er velkomne. Kopier dit rant, din anke, din panegyri, dit indlæg inden du forsøger at trykke på sendknappen. Systemet kører efter N-dimensionelle principper; det er aldrig til at vide hvilke konsekvenser en handling i dette univers har. Muligvis bliver de bortkomne indlæg brugt til at fodre en glemt, afskyelig, monstrøs gud i et parallelunivers. Kopier for en sikkerheds skyld.




  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.