Tanker

Tanker

Gravko/Blog

Bloggen er en del af gravko.com

Det andet, de andre

OplevetPosted by Majbrit Høyrup Thu, August 24, 2017 13:40:29
Indtryk fra Worldcon#75 i Helsinki.
Det var paneler og præsentationer jeg kom for - men det var ikke det der gjorde størst indtryk.
Det der gjorde mest indtryk var mængden af mennesker - mellem seks og syv tusind i den samme bygning. Det var de forskellige kulturer der mødtes.

Arrangørerne havde undervurderet antallet af gæster. De havde regnet med ca 3000 gæster og stod pludselig og skulle håndtere næsten det dobbelt antal. Hen ad vejen fik de løst problemerne og lejet større sale til de mest populære events.
Min onsdag var en total fiasko af køer og ting jeg ikke nåede, så jeg skyndte mig at skrive mig om til "coffeklatch" med Nalo Hopkinson og Johanna Sinisalo. En "Cofeklatch" er en slags rundbordssamtale for tolv gæster og en forfatter.

Nalo Hopkinson er en kanadisk/jamaikansk weird/urban fiction forfatter og hun kiggede på de 11 hvide kvinder og den ene skæggede, hvide, franske mand med et Hvad Vil I-blik, før hun tøede op og fortalte om at bruge jamaika-engelsk i sine romaner og om at være eksilforfatter og om at være racialiseret i en verden, der ikke er venlig overfor mennesker af med afrikansk oprindelse.

Johanna Sinisalo er viiiiildt verdensberømt - i Finland. De andre deltagere i cofeklatchen var hendes unge, finske fans. Hun er en af manusskriptforfatterne bag filmen Iron Sky og har udgivet adskillige novellesamlinger og romaner på finsk. Desuden er hun en af grundlæggerne af den finske science fiction fandom. Hun fortalte, at fordi de havde været så mange kvinder med i finsk science fiction og fandom fra begyndelsen, havde det aldrig været et issue med f.eks "fake geek girls" i Finland.
På dansk kan man kun finde en enkelt oversat novelle udgivet i et hæfte af Science fiktion cirklen for ti-femten år siden. (Jeg kunne desværre ikke finde den frem.) Den historie er til gengæld aldeles vidunderlig og uforglemmelig. Jeg har lånt ideen om en slags ungdommens kilde, som findes under isen på Jupiters måne Europa, fra Sinisalos novelle.

Et par af hendes romaner er oversatte til engelsk. Jeg ville have købt hendes oversatte romaner på Worldcon, men boghandleren på Worldcon havde kun de finske udgaver - de engelske oversættelser sat vist nok fast i tolden et sted på grund af Brexit - hørte jeg rygter om. Så jeg købte et fanzine med et udvalg af finske science fiction-forfattere der var oversat til engelsk for at have noget som Sinisalo kunne signere. En af de unge finske kvinder havde inden cofeklatchen spurgt mig om jeg troede Sinsalo ville blive fornærmet over, at hun havde en brugt udgave af romanen med. Det mente jeg ikke - Sinisalo har nok også været en ung, fattig forfatter engang.

Det var svært at få sig til at holde pause midt i den tisporede convention. Der var altid mindst fire ting, som jeg bare måtte opleve - samtidig.
Jeg gik til en oplæsning med Jeff Vandermeer, men var lige ved at falde i søvn af hans beroligende, scenevante stemme. Så gik det bedre med at holde sig vågen dagen efter, hvor jeg stod i kø en time for at være sikker på at komme ind til Vandermers fortælling om, hvordan det er at være en forfatter der får sin bog Annihilation filmatiseret. Vandermeer har MANGE fans og de er MEGET dedikerede. De kan citere hans værker i kor. Vandermeer har ud over sine fiktionsværker skrevet bøger om hvordan man bærer sig ad med skrive og er en af underviserne på "Clarion" som er en skriveskole for science fictionforfattere.
Har du læst Annihilation, kære læser? Det er en weird, måske new weird fortælling om en ekspedition ind i et landskab, hvor noget er gået galt/er blevet mystisk. Det er ikke helt klart hvad. Jeg forestillede mig noget i retning af at rumvæsener havde besøgt jorden og havde efterladt forandringer - som i bdrn. Strugatskis "Stalker"/ "Roadside Picnic" eller som i China Mievilles "Iron Counsil". Vandermeers fans sender ham billeder af ting, som de mener er artefakter fra Annihilation-ekspeditionen. Han viste lysbilleder af hvordan fans'ne digter videre på hans værk.
(Billedet her forestiller en plakatholder uden plakat. Det kunne godt være et landkort over det mystiske område, Area X)Og dét er jo lige noget der interesserer mig rigtig meget. Desværre gik jeg glip af de akademiske præsentationer fra af fanfiktion-forskning som foregik den overfyldte onsdag.
Vandermeer fortalte, at folk spurgte ham, hvorfor der er fire kvindelige hovedpersoner i filmen, og ingen mænd - og han sagde, at havde det været omvendt, ville ingen have studset over det. - Og nu kan jeg ikke huske om han forklarede hvorfor han havde valgt den besætning. Men her er en youtubevideo, hvor to dudes undrer sig. Mon det er fordi alle mænd er uddøde at der er fire kvinder i filmen?

Cosplay - at klæde sig ud som en fiktiv karaktér - er stort i Finland. Her er et par billeder af nogle fine cosplayere, hvis samtykke jeg har fået til at tage billedet og offentliggøre det. Der var også mange som brugte Worldcon til endelig at få lov til at klæde sig som de ville. Dem har jeg selvfølgelig ingen billeder af. De første par dage, var der folk, der sneg en diskret nederdel på - og de sidste par dage gik folk hele vejen, helt åbenlyst lettede over kunne klæde sig som sig selv, for en gangs skyld.
Worldcon har en mange sider lang "code of conduct" som (bl.a) går ud på at respektere andres ret til at være sig selv og til ikke at blive fotograferet eller berørt uden aftale. En af de ting, som følger deraf, er at man ikke skal omtale folk som havende et andet køn, end det de selv gerne vil, eller ikke vil, have. Den sikre omtaleform er på engelsk: "they" = dem, jer eller hen, fordi det ikke fungerer at omtale enkeltmennesker i flertal på dansk.
Jeg var til en kor-time, hvor korlederen på et tidspunkt måtte undskylde for at have omtalt en af sopranerne som "lady". Den omtalte person var en mand.
I nogle af de paneler jeg så, var der folk der præsenterede sig sådan her: jeg hedder xxxx og jeg er aseksuel/poly/transperson/furry eller andre ting, som jeg først tænkte - og? hvorfor fortælle mig det, men hvor jeg undervejs kom til at ændre mening, fordi folk der ikke er het/cis/normativ/majoritet mangler repræsentation af mennesker, der er ligesom dem selv eller kæmper med de samme ting. Og jeg tænkte på hvor langt bagude vi er med dette spørgsmål i Danmark.

Helsinki fik jeg ikke set ret meget til. Vi spiste fint, og min skrivegruppe og jeg mødtes med andre danske fans på den sjove Restaurent Lappi, hvor vi fik samiske specialiteter. Det lidt jeg så af Helsinki virkede lovende, men der var helt tiden noget som jeg ikke ville gå glip af på Worldcon. Næste gang jeg skal på Worldcon - i Dublin, 2019, vil jeg tage afsted et par dage i forvejen så jeg har tid til at være turist.

Kommentér endelig! MEN HUSK! Kopier inden du forsøger at poste, ellers så bliver dine sokker og dine indlæg spist af blog-nissen.

Henning Andersen skriver, 28/802017

Hej Majbrit

Et eller andet markant skal du altså ha gjort ved det kommentarfelt. Robotten er enten katatonisk paranoid eller IT-verdenens svar på en ærke-bureaukrat, udstyret med stort siger og skriver et stempel: "Afvist"

Efter 25 forsøg gav jeg op, så du får min kommentar ad denne kanal - bare fordi jeg kan:

"Lise Andreasen har en forrygende worldconrep ovre på sin ommadawn.dk

Jeg havde håbet på nogle flere ”goodies” i indslaget om Lost In Mistranslation. Men man kan ikke få alt – og så er det jo rigtigt godt, at læse en anden con-rep, her på sitet, bloggen, hjemmesiden … whatever."

Og så håber jeg du havde en go tur til det der land, hvor de taler uforståligt (hæhæ)

Uden sammenhæng iøvrigt: Michael Madsen (dansk instruktør) har lavet en dokumentar om Onkalo, der hedder "Into Eternity". Den burde være fast pensum - både i folkeskolen og for SF-forfattere.

link til YT: https://www.youtube.com/watch?v=ZUQ-Mhb4OVo

hilsen Henning



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.